Grundejerforeningen Søndervang – 100 år godt og vel i stort og småt
Af Michel Steen-Hansen
Om hundrede år er alting glemt, siger man, men ikke i Søndervang. Det slog mig i hvert fald da jeg som nytilflytter for 5 år siden var til min første generalforsamling i Grundejerforeningen. Alene i bestyrelsen var samlet mange hundrede års erindring, med ikke mindre en fire 40 års jubilarer i samme bestyrelse og alle glade for at dele deres erfaringer. Derfor er det også med en vis ærefrygt jeg har fået lov at kigge i arkiverne og de gamle protokoller i anledning af foreningens 100 års jubilæum, og jeg forsøger løbende at opdatere den nu over 100 år gamle historie.
At dykke ned i historien giver indsigt i de mange bevæggrunde der er for en forening. En grundejerforening har en helt formel og juridiske ramme og skal sørge for den fælles infrastruktur. Men der er også mange menneskelige og sociale elementer i en sådan forening, hvor man gennem tiderne har dyrket fællesskabet gennem festerne. Historien viser også spændvidden i en forening som vores, hvor man på en generalforsamling tager stilling til et forslag til 4,5 mio. kroner og slutter med en ophidset diskussion om næstformanden skal betale for de tre sodavand han har drukket under mødet. Her har jeg gengivet en lille del af de mange aktiviteter og ikke mindst ”sager” der har været herude.
”Ude i Valby” som Hans Scherfig skrev i sin berømte roman Den Forsvundne Fuldmægtige, og som antyder at det ligger uden for byen, over Valby Bakke, på afstand af hovedstaden. På afstand både mentalt og geografisk. Endnu længere ude ad Køgevej lå Østengaard og Ny Østengaard og på deres jorde lige ved det nyetablerede Gasværk slog de første nybyggere sig ned i starten af 1900 tallet.
De første huse som blev opført fik karakter af ”Lysthuse” eller noget vi i dag nok ville kalde kolonihaver, og det blev også genstand for en af de mange stridigheder som har præger foreningens historie, hvornår er det et lysthus og hvornår er det en villa. En stridighed som I dag kan genfindes i diskussionen om dobbelthuse. Indtil 1901 var Valby en landsby og en selvstændig kommune, allerede i 1813 havde byen fået sin egen station, men det var primært omkring denne at byen havde udviklet sig. Det var først 1901 at Valby, blev en integreret del af København.
Det var på denne tid at Københavnerne begyndte at etablerer fritidshuse uden for byen. Således også ude sydøst for selve Valby mellem det gamle Vigerslev Sogn som udgjorde grænsen til Hvidovre ved Harrestrup Å og den eneste større vej i området, Køgevej. Her ved Retortvej og Vigerslev Alle blev gasværket etableret i 1901 og taget i brug i 1908 hvor der også blev anlagt skinner så der kunne kører kultog ud til værket inde fra Kulhavnen, som lå hvor Fisketorvet i dag ligger. (de blev taget op igen i 1960’erne) Så man skal altså forestille sig en rimelig bar mark, der hvor vores kvarter i dag ligger.
Der var mange der var interesseret i at komme ud at bo i den friske luft, så hurtigt blev der etableret en del udstykninger og i 1918 så mange, at man stiftede Grundejerforeningen Søndervang .
Det var også denne Allé hvor man skabte de første fællesarealer i kvarteret og som faktisk også blev årsagen til at man fik lov til at lave smallere veje i resten af kvarteret, da kommunen nogle år senere vedtog servitutter i området, når blot man bevarede den brede allé med birketræer, kunne resten af vejene nøjes med at være 5,5 m. Så have man jo skabt rekreativt rum, for ingen havde forestillet sig den fortætning som villakvarteret senere blev udsat for med udmatrikuleringer, koteletgrunde og dobbelthuse. Ligesom ingen havde forestillet sig de mange biler, som på hundrede år er kommet til at pryde vore veje. Det første referat vi kan finde fra Grundejerforeningen er fra en ekstraordinær generalforsamling 17. september 1919.
Det var året efter man havde etableret foreningen, og det er også i 1919 man har vedtaget de første ”love” for foreningen, et udtryk som har hængt ved, hvor man i mange andre foreninger elles har vedtægter, men ikke i Søndervang, for er her det en lov vi har vedtaget for grundejerforeningen. Det der optager sindene og dagsordnerne i foreningens spæde start var kloakker og veje. Det at få kloakeret og lavet nogle ordentlige veje i selve kvarteret. Men allerede på det første møde diskuterede man kontingent, dog primært fordi kassereren ikke kunne se hvem pengene kom fra, hvis ikke man skrev hvilke matrikel der havde indbetalt, så det vedtog man, at alle skulle skrive på deres indbetalinger. Men ellers kan man genfinde diskussioner om kontingenter stort set i alle referater frem til i dag. Ikke kun størrelsen af kontingentet, som har kunne bringe nok så mange sind i kog, men ikke mindst, hvad man skulle gøre ved de der ikke betalte og derfor valgte man simpelthen at skrive alle skyldnerne i referatet, så alle naboerne kunne se, hvem der ikke betalte. En skik som også har hængt ved herude i Søndervang.
I 1920 kan man også læse om de første stridigheder om hvilken type huse der måtte være i området. Kvarteret var som nævnt startet som kolonihavekvarter. I bestyrelsen var man blevet tilskrevet af Magistratens inspektør, at ”Lysthuse” på under 8m2 var fritaget fra at skulle betale gebyr, som var datidens ejendomsskat. Men her tog bestyrelsen så affære og bemærkede at flere af disse små ”lysthuse” havde etableret ildstæder, og så var de ikke længere kun ”lysthuse” men at betragte som villaer og måtte som sådan søge om tilladelse hos kommunen og altså betale gebyr til fællesskabet. Diskussioner som kan genfindes i nogle af nutides debatter på generralforsamlingerne om dobbelthuse og deres status og ikke mindst betaling til fællesskabet.
Det var også i 1920 at det første ”fejekort” blev uddelt. Eller dengang kaldte man det ikke fejekort, når man tilskrev forskellige medlemmer angående ”Rensning af deres parceller for ukrudt”, men problemstillingen var nøjagtig den samme dengang, som når grundejerforeningens ”fejekortsudvalg” foretager sin årlige runde og uddeler kort til de som lader fortove og hække vokse for vildt, så det er til gene for fællesskabet. Det var også i 1920 at man havde den første timelange debat om ét enkelt emne på en ekstraordinær generalforsamling (ja dem havde de også en del af dengang). Som referenten tørt konstaterer i referatet om istandsættelse af en vandledning ”efter fem timers diskussion” blev der stillet forslag……og også dengang var striden om hvor meget det skulle koste og hvem der skulle betale.
Hvad har grundejerforeningen lavet i 100 år?
Når man graver ned i en 100 årig historie er der mange interessante detaljer, som kan være interessante for eftertiden. Men jeg har forsøgt at læse på tværs og fremhæve de elementer som har haft størst indvirkning på eftertiden, samt de sager og anekdoter som vi i nutiden kan nikke genkendende til eller trække på smilebåndet af.
Som nævnt var de sager som allerede i 1919 fyldte på generalforsamlingen kloakering og veje, samt kontingentrestancer. Noget som også fylder i alle årene fremover.
20’erne
1920’erne er præget af at etablere vandledninger, samt ikke mindst at reparerer de vand- ledninger som allerede var lagt, men blevet utætte. Faktisk bliver det en så stor konflikt med flere ekstraordinære generalforsamlinger, hvor bølgerne går højt, at det fører til at bestyrelsen går af, da der udtrykkes mistillid til at de får udført arbejdet forsvarligt.
Der er også mange ”sager” vedr. manglende vedligeholdelse af parcellerne og grøfterne (som i dag er fortove uden fliser). Man kan læse at der i 1921 bliver udsendt 25 rykkere, og at bestyrelsen enkelte steder slår græsset og efterfølgende sender regningen til ejeren. Også luftforurening er et emne som tages op, her som problemer med kulstøv fra Gas- værket, hvilket fører til at der sidst i årtiet sættes afskærmning op ind mod gasværket.
I 1923 for foreningens veje de navne som også kendes i dag.
I 1924 er bestyrelsesarbejdet blevet så krævende, at man indfører at der udbetales hono- rar til kasserer og sekretær på henholdsvis 400 og 200 kr. om året. En skik som også fort- sat gælder, da Søndervang er Københavns anden største grundejerforening, hvilket med- fører en del arbejde i det daglige for specielt formand og kasserer.
30’erne
I 1930 fylder kloakeringen stadig en del i bestyrelsesarbejdet, men nu er der også kom- met sager til om etablering af belysning på vejene og ikke mindst gasledninger.
Der bliver lagt gas i kvarteret i løbet af 30’erne, men 20 medlemmer er så utilfreds med fordelingen af udgifterne at de lægger sag an mod bestyrelsen. De får medhold i landsret- ten, men taber i Højesteret.
Der er også utilfredshed med bestyrelsen forvaltning af Vejfondens midler, som er blevet brugt til kloak. 50 medlemmer anlægger sag, men den ender dog med at man på en gene- ralforsamling efterfølgende godkender bestyrelsens handlemåde.
Foreningen har også i 30’erne store restancer og inkassosager, som fører til tvangsauktio- ner. Bestyrelsen forsøger at sikre foreningens tilgodehavender ved at købe og videresæl- ge parceller, men det fører i sidste ende til tab, så den praksis ophører.
I 1934 vedtager kommunen de servitutter for hele området, der betyder at alle grundejere er forpligtet til at være medlem, betale til og overholde de fælles beslutninger i grund- ejerforeningen.
40’erne
I 1940’erne bliver konflikterne så store at foreningen i praksis deles over i to, da en ud- brydergruppe danner ”Søndervangs-Klubben” som beskrevet senere.
Konflikten starter på generalforsamling i 1941 hvor medlemmer anklager bestyrelsen for at der mangler 4.000 kr i regnskabet. Bestyrelsen anlægger sag for injurier mod medlem- merne, og beskyldningerne trækkes tilbage, da pengene senere dukker op igen. Men det slutter på ingen måde sagen.
Tværtimod fører til en del stormfulde generalforsamlinger, hvor der stilles forslag om kritisk revision. Som på et tidspunkt vedtages, men efterfølgende kendes ugyldig på ekstraordinær generalforsamling, og som får et stor gruppe mennesker til at forlade general- forsamlingen, og efterfølgende skabe ”Søndervangs Klubben”.
Foranderligheden var også at spore i bladet spalter, for her stillede man spørgsmålet i 1946 om hvad der skulle blive af ”Ny Østengårds” jorde på den anden side af Folehaven, som endnu lå som kolonihaver og agerjord. Det kvarter som vi i dag kender som Kirser- bærhaven og Folehaveblokkene, men som dengang endnu ikke var planlagt. Folehaven var etableret som landevej, men kommer for alvor til at udgører en trafikkorridor, der skærer vores kvarter over i to, da den i slutningen af 1960’erne kommer til at udgører den ene ende af Holbækmotorvejen.
Da naboen sprang i luften
Søndervangskvarteret var i mange år præget af de store naboer gasværker til den ene side og grønttorvet til den anden.
Gasværket naboskab stoppede dog brat en tidlig lørdag morgen i september 1964, hvor der hørtes et øredøvende brag over hele København. Valby Gasværk var sprunget i luften og havde skabt død og ødelæggelse. Mange Københavner troede først, at der var kastet en på den tid så frygtede atombombe, men det var altså blot gasværket som var røget i luften, og tragisk nok døde 3 medarbejdere og en nærliggende bager. I Kvarteret var der også mange ødelæggelser, med smadrede ruder og tage, samt ikke mindst stor forskrækkelse.
Valby Gasværk var et af Danmarks største gasværker med et areal på 270.000 m2, så det var en stor grund der efterfølgende blev ryddet, og der blev bl.a. bygget beboelsesejen- domme i Kulbanekvarteret.
Oplagring af gas skete herefter i den nærliggende Køgevejens Gasbeholder, der blev op- ført efter eksplosionen, og som blev sprængt i luften i 2012, denne gang var det dog med vilje, da der ikke længere blev oplagret gas i Valby.
Fortove igen, igen, igen
På generalforsamlingen i år var der stillet et forslag om at lægge fliser på alle fortovene i grundejerforeningen. Det blev stemt ned og bestyrelsen stillede forslag om, at man om 10 år når der er lagt ny asfalt på alle vejene i kvarteret, laver en plan for hvordan man kan finansiere at lægge fliser på fortovene. Man kan derfor ikke forvente flisefortove i for- eningen før tidsligst i 2028, men er den diskussion ny. Nej ingenlunde, den første gang man kan spore ideen er 1949, hvor det debatteres på generalforsamlingen om man skal lægge fliser efter man nogle år forinden har fået rettet alle kantsten op i kvarteret.
Herefter er det til debat på over 20 generalforsamlinger frem til i dag.
I 1960’erne bliver det vedtaget at bestyrelsen skal indhente tilbud, som så forkastes på ekstraordinær generalforsamling. I 1968 udsendes et forslag der koster 2.000 kr pr parcel til urafstemning, men forkastes.
Bestyrelsen indhenter igen tilbud i 1976 hvor prisen er steget til 4.500 pr parcel, og i 1978 forkaster generalforsamlingen en ”10 års finansieringsplan”.
I 1984 indhenter bestyrelsen igen forslag hvor prisen er steget til 15.000 pr parcel som generalforsamlingen forkaster. Det samme sker med bestyrelsens stillevejsprojekt i 1986, men vejbump blev dog etableret i foreningen, hvor de sidste bump blev lavet på Nødde- haven i 1994. Det var også i 1994 at alle husstande i foreningen havde fået etableret fjernvarme, en ”sag” som også havde optaget bestyrelsen i årene op til, næsten på linje med etableringen af kloak i foreningens begyndelse.
I 1987 kommer bestyrelsen med endnu er forslag til fliser på fortove, hvor prisen nu er 22. – 25.000 kr, som også efterfølgende bliver forkastet.
I 1996 kommer der endnu et læserbrev i Søndervangsbladet, som foreslår fliser på fortovene. Det er starten på at bestyrelsen igen bliver pålagt at indhente tilbud.
Det har de gjort til generalforsamlingen i 1998, hvor der er lavet et forslag, hvor der skal stilles en garantisum på 12.600 kr pr parcel. I alt vil det blive en ugift på i 4,5 mio. kr. for hele foreningen. Bestyrelsen foreslår også at sende forslaget til urafstemning, men det forkaster generalforsamlingen, som kræver afstemning om forslaget med det samme. Det betyder at et stort flertal forkaster skitsen til fliser på fortovene. Og man ikke ser forsla- get igen før generalforsamlingen i 2018, hvor man igen forkaster ideen om at lægge fli- ser, men lover at tage forslaget op igen om 10 år når alle veje har fået ny asfalt, hvis man kan holde udgifterne inden for den forhøjede kontingent ramme.
Det er grunden til at vi stadig har grus på fortovene i foreningen, men et fremskridt er det dog, i forhold til de grøfter som var der, da man etablerede Søndervangs Allé.
Vejene
En væsentlig opgave for en grundejerforening er at sørge for de fælles anlæg og infra- strukturen i det hele taget. Som beskrevet var der fra foreningens begyndelse fokus på at få etableret kloakker, vandledning, gasledninger, gadebelysning og veje.
Når først man har fået etableret hele infrastrukturen er det så en løbende udfordring at sørge for vedligeholdelsen.
Det er en ikke uvæsentlig del af bestyrelsens arbejde løbende at sørge for dette vedlige- hold, samt ikke mindst sørge for at der er den fornødne økonomi i foreningen, så det hele kan finansieres. Specielt det sidste har gennem tiden krævet store og voldsomme diskus- sioner på foreningens møder, hvor forståelsen ikke altid har været lige stor for finansie- ringen af den fælles infrastruktur.
Vejene i foreningen har således været et af stridspunkterne i foreningens historie. I løbet af 20’erne blev den vejstruktur vi kender i dag etableret, og vejene fik de nuværende nav- ne i 1923.
I 1935 påbegyndte man asfaltarbejde på de fleste veje, samtidig med man havde fået lagt alle hovedkloakkerne, årene forud. Det var et kæmpe arbejde, og af kontrakten fra den gang kan man se at det beløb sig til 190.640 kr. alene for vejene.
En sum der var femdoblet da man lavede den store asfaltrenovering i 1994. Begge gange var der forud store diskussioner om finansieringen, da der jo kun er medlemmernes kon- tingent til at finansiere de store anlægsarbejder. Begge gange blev det klaret med midlertidige kontingentforhøjelser, som sikrede at man have tilstrækkeligt med penge i kassen. Tilbage i 30’erne førte hele diskussionen om finansieringen og ikke mindst forvaltningen af formuen som beskrevet andet sted, så til andre store tvister i foreningen, med både retssager og etablering af en oppositions ”klub” i foreningen. I 1990’erne gik det nemme- re med at få vedtaget en finansieringsplan, som ved en midlertidig forhøjelse af kontin- gentet, sikrede at man kunne få den nødvendige asfalt langt. Men diskussionerne var der på flere generalforsamlinger.
Den næste store opgave for foreningen er faktisk også udskiftning af alt asfalt på foreningens veje. Nu er beløbet beregnet til 5,5 mio. kroner for alle vejene, og både arbejdet og diskussionerne er begyndt. Den første vej er således asfalteret, og en finansieringsplan er vedtaget, så arbejdet kan færdiggøres inden for de næste 10 år. På sidste generalforsam- ling var der da også diskussioner om netop finansieringsmodellen, og planen for hvornår de enkelte asfalteringer gennemføres. Så i den ”sag” gemmer sig sikkert også stof til de kommende års generalforsamlinger.
Grundejerforeningen som vi kender den i dag
I firserne indkøbes stole og borde, som medlemmerne kan låne, dog må de selv sørge for transporten. Transportproblemet løser bestyrelsen så også for medlemmerne, da de 20 år senere i 2005 indkøber en trailer som medlemmerne kunne låne, indtil denne service blev nedlagt igen i 2017, da efterspørgslen ikke længere var der.
Bestyrelsen laver også en ordning, hvor man kan købe grus til sine fortove for 50 kr. og så bliver det bragt ud, og man kan låne en tromle. Alt sammen noget som organiseres af næstformanden Leif Petersen, som var med i bestyrelsen i godt 40 år og stadig er aktiv i det daglige praktisk arbejde i foreningen.
Det er også i 1980’erne foreningens nuværende struktur skabes. Der opstår et ”fejekortsudvalg” der årligt efterser om medlemmerne holder fortove, hække og haver så de ikke er til gene for fællesskabet. Hvis man ikke gør det, så får man uddelt et såkaldt fejekort, deraf navnet. Der nedsættes også et vejudvalg, som årligt efterser vejenes til- stand og indstiller, hvad der skal udbedres på veje og fællesarealer.
I 1987 genopstår Søndervangsbladet som man kendte det fra 1940’erne. Dog i et noget andet udseende, men topbanneret har man bevaret og det pryder således stadig bladet og der står stadig Søndervangs-Klubben. Bladet fra 1987 er også benævnt som årgang 7, så det er en fortsættelse af det blad der stoppede i 1947.
Bestyrelsen har derfor også nedsat et bladudvalg, som hvert år sørger for at skrive, trykke og distribuere bladet til alle husstande. Og selv om der er kommet mange andre og digi- tale kommunikationsformer til siden da, har man valgt fortsat at have det fysiske blad, for på den måde at sikre at alle min en gang om året får de fælles meddelelser fra for- eningen.
Ikke alle er lige gode til hovedregning, således heller ikke den siddende bestyrelse i 1989. I hvert fald har de inviteret til 70 årsfødselsdag, men med lidt god vilje kan man jo godt sige at foreningen er fra 1919, hvor de første love tilsyneladende er fra. Men de ef- terfølgende jubilæer har man nu rettet ind og afholde 80 års dag i 1998 og 90 års fødsels- dag i 2008. På dette senest afholdte jubilæum, blev der i øvrigt afholdt der var reception kl 14.00 og børneaktiviteter kl 16.00, hvorefter grillen blev tændt mellem 17-19.00 hvor- efter der var DJ som spillede op, hvor vidt der blev danset lige så meget som i 40’erne står hen i det uvisse.
Men vi holder fast i, at foreningens retlige 100 års jubilæum afholdes i 2018, og der læg- ges også op til fest og musik den 25. august, og hvem ved måske også dans?
Hvem havde regnet med så mange biler for 100 år siden
I 1990 var parkeringsproblemerne og ødelagte kantsten, fordi bilerne parkerede med hju- lene oppe på fortorvet tilsyneladende blevet for store. I hvert fald havde man lavet indstik i Søndervandsbladet, hvor man kan klippe fire gule skilte ud med overskriften PARKE- RING FORBUDT som man så i selvtægtens hellige navn selv kunne sætte i viskerne på biler som parkerede ulovligt, altså med hjulene op på ens fortov.
Samme år indførte man i øvrigt forsøg med gratis hundeposer ophængt på Søndervangs Allé, da det også på det tidspunkt var et problem med de mange hundeluftere, der ikke tog deres hundes efterladenskaber med sig. Men forsøgt stoppede vist hurtigt, da det var dyrt hele tiden at skulle fylde op med poser og det havde ringe effekt.
I 1993 var der læserbrev i bladet som foreslog at man indførte rygeforbud til generalfor- samlingerne, så det gjorde man året efter. Noget som måske i dag kan være svært at for- stå, men indtil da, havde man holdt rimelig tilrøgede møder, ikke kun i Søndervang med i hele samfundet.
På generalforsamlingen i 1998 hvor man senest behandlede tilbud om fliser på fortovet, var det dog et andet emne som tilsyneladende ophidsede folk mest. Nemlig at der var ”fri bar” til bestyrelsen. Det var blevet bemærket at næstformanden under generalforsamlin- gen havde drukket hele tre sodavand og der blev rejst spørgsmål om det kunne være ri- meligt, at han ikke skulle betale for disse. Det mente han nu nok, da han havde startet generalforsamlingen kl 17 med at hente øl og sodavand, samt stille borde og stole op. Men det viser måske meget godt spændvidden i foreningsarbejdet, at man på samme mø- de som man behandler et forslag til 4,5 mio kroner kommer op at diskutere om tre gratis sodavand til næstformanden.
Den store nabo grønttorvet
I 2006 kunne man i Søndervangsbladet læse at ”Grønttorvet flytter. Grønttorvets grund i Valby er sat til salg. Hvis salget lykkes bliver der en 16 hektar stor grund ledig. Det kan give plads til en del fodboldbaner og en svømmehal, men der er dog endnu ikke nogle konkrete planer om hvad grunden skal buges til. Hvis grunden bliver solgt forventer grønttorvet at kunne flytte til Køge sidst i 2008. Salget af grunden vil ihvertfald betyde at vi her i Søndervang vil slippe af med en masse tung trafik, støjgener, rotteproblemer m.m.
Grønttorvet blev solgt 10 år senere, og flyttede til Høje Taastrup, og der kommer hverken svømmehal eller fodboldbaner, men 2500 boliger. I skrivende stund kan man også kon- statere at måske bliver der mindre tung trafik på længere sigt, til gengæld skaber det mas- sive problemer med parkering når der på få år flytter folk ind i et par tusinde nye boliger. Det er også tydeligt i debatterne både på Facebook og på generalforsamlingerne, hvor tonen i diskussionerne til tider bliver lidt skinger.
Bestyrelsen kæmper i skrivende stund 2020 med at skabe færre parkerede bilder på vejene i foreningen, så man trods de mange parkerede biler stadig væk kan færdes på foreningens veje med både privatbiler og lastbiler, samt skraldebiler. Der overvejes også at indfører en betalingsløsning.
Generalforsamlingen i 2020 blev aflyst, fordi man have en Corona pandemi, som gjorde at folketinget havde vedtaget love med forsamlingsforbud på mere end 10 personer. Derfor afholde grundejerforeningen for første gang i over 100 år ikke generalforsamling, men erstattede den med en urafstemning om parkeringsforholdene.
Diskussionerne vil givetvis fortsætte med både forslag om parkeringsafgift og flere re- striktioner, men trods det at vejene i foreningen har fået status af ”private fællesveje” tilbage i 1980’ern, er det stadig Københavns Kommune der fastsætter reglerne for færd- sel og parkering. Vejenes status betyder blot, at det er foreningens medlemmer som selv betaler og skal sørge for vedligeholdelse.
Dobbelthuse
I det seneste årti har en af de tilbagevendende diskussioner været dobbelthuse. Til tider har der været voldsomme diskussioner for eller i mod, både på møder og i de sociale medier. I de seneste år har bestyrelsen forsøgt en pragmatisk tilgang.
Den by- og boligfortætning som dobbelthuse er udtryk for kan have flere positive aspek- ter, men giver også en række udfordringer. Som udgangspunkt kan for rigide regler mod eksempelvis dobbelthuse, risikere at føre til at nedslidte og usælgelige huse vil påvirke området negativt. Flere beboere kan også medføre en række fordele i form af bedre ud- nyttelse af institutioner, transport og infrastruktur. Det lægger dog også et pres på den bestående infrastruktur med veje, kloakker og afvanding, der er dimensioneret til en lave- re udnyttelsesgrad. Derfor handler det om at skabe et fælles grundlag for den fremtidige udvikling af foreningen.
For selvfølgelig kan det være et problem, hvis alt for mange huse købet og rives ned for at opfører dobbelthuse på de ikke voldsomt store grunde i foreningen. Men én enkel løsning for eller i mod findes nok ikke.
En af de tilbagevendende diskussioner på generalforsamlingerne har været hvilken status dobbelthuse har, hvis de ligger på én matrikel. Skal de betale dobbeltkontingent og skal de have to stemmer til generalforsamlingen. Det har været en diskussion på alle general- forsamlinger siden det i 2013 blev vedtaget at ”Hvis der på en parcel (grund) er opført dobbelthus, etageejendom eller forefindes villalejlighed, er kontingentet til foreningen altid 2 gange det på den årlige generalforsamling fastsatte kontingent.” Og på seneste generalforsamling blev det også klart, at det på næste års generalforsamling bliver et punkt, om de skal have en eller to stemmer, så også her vil der være stof til kommende møder.
Foreningen kommer på nettet
I år 2000 kom Grundejerforeningen på internettet, det vil sige at de får deres egen hjemmeside. Det var foreningens senere formand Jens Kolind, der dengang var webmaster.
Siden havde den nemme adresse http://home0.inet.tele.dk/box1197/vgf_main.htp Hvor mange der fik skrevet adressen ind i deres browser vides ikke, men man vælger i hvert fald at købe et nyt domæne navn i 2003 hvor adressen blev www.soendervangvalby.dk og her kan du stadig finde foreningen. I 2020 fornyede vi denne hjemme side, men stadig med samme adresse.
I 2004 havde Søndervangsbladet 25 års jubilæum og det fejret ved at bladet fra da af udkom i farver, og indtil videre er det sidste blad der er udkommet jubilæumsnummeret fra 2018.
Kuriøst nok var der i 2012 en artikel i bladet om at alle nu var forpligtet til at stille postkasse op ved indgangen til deres matrikel, som følge af folketingets nye postlov. Hidtil havde det kun været gældende for boliger bygget efter 1973. Det er spændende om vi om kort tid skal skrive, at man nu kan pille sine postkasse ned, som følge at der ikke længere sendes post.
I hver fald nedsatte foreningen et Digitaliseringsudvalg i 2018, som arbejder på at få digitaliseret foreningens faktureringer og kommunikation i det hele taget. Fakturering blev digitaliseret i 2020, hvor også den nye hjemmeside blev etableret og bestyrelsen besluttede at lukke Søndervangsbladet, selvom bestyrelsen i det der skulle vise sig at blive det sidste nummer af bladet havde skrevet “bestyrelsen synes at et fysisk blad er den bedste måde at sikre alle medlemmer får den samme information i deres postkasse, så mon ikke Søndervangsbladet også forsætter de næste 100 år.”
Men sådan er det med historien, den er foranderlig.
Michel Steen-Hansen
Historiker og formand for
Grundejerforeningen Søndervang Valby